Webinars

Sådan holder du bedre (og flere) online møder (ny dato)

60 visninger
24.09.2020.

I foråret blev vi alle kastet ud i den disciplin, der hedder online møder. Nogle virksomheder havde måske allerede snust til det, og enkelte var helt vant til det i forvejen. Men for mange virksomheder var online mødet en helt ny disciplin, der pludseligt skulle læres – hurtigt.

Derfor er der også stadig mange online møder – og sådan set også fysiske – møder, der hverken er en god oplevelse eller særligt produktive. Men ofte er det blot små ting, der afgør forskellen på gode online møder og dårlige. Og er der tale om et salgsmøde, kan det ofte gøre hele forskellen på, om kunden køber eller ej. 

I dette webinar gennemgår præsentationsrådgiver, Kristian Koch, og forretningsudvikler, Casper Theilgaard, hvordan du med få konkrete værktøjer kan holde bedre (og flere) online møder og i sidste ende får solgt mere.

De kommer bl.a. omkring:

  • hvordan du får flere online møder med potentielle kunder i kalenderen
  • hvordan du brænder igennem på skærmen til online mødet, nu hvor du ikke længere kan gemme dig bag telefon og mail.
  • hvad du skal være opmærksom på i forhold til video, lyd og teknik på online møder.
  • hvordan du sikrer dig, at dine online møder repræsenterer din virksomhed på en professionel og troværdig måde. 
  • hvordan du bedst muligt følger op på online møder og får mere salg

Tidspunkt: 23. september kl. 11:00

Varighed: Ca. 1 time

Kristian Koch

Foredragsholder og coach, Presentation Skills

Kristian Koch underviser både erhvervsfolk og musikere i kropssprog og -signaler, bevidste og ubevidste. Med en baggrund som skuespiller og 12 års erfaring med præsentationsrådgivning hjælper han folk levere fængende og troværdige budskaber – hvad enten det er til et (online) kundemøde eller fra scenekanten.

Casper Theilgaard

Digital forretningsudvikler, Co3

Casper har igennem de seneste 5 år arbejdet med B2B-virksomheders digitale strategi, og derigennem hjulpet en lang række af dem med, at optimere deres salgs- og marketingprocesser til at få flere og mere relevante leads.